Hodgman Aesis Shell vadejakke

Tekst: Irena Mathiasen – foto: Jari – Camping og Fiskeri 

 

Hodgman Aesis Shell vadejakke:

Da jeg startede med at fiske efter havørreder i 2016, var en vadejakke den sidste ting jeg tænkte på. En regnjakke var dengang rigelig, men jo mere tid jeg brugte ved vandet, jo mere indså jeg, hvor vigtig god beklædning er. I hvert fald en mere alsidig og funktionel beklædning.

En vadejakke er for mig i dag uundværlig. Det vigtige er ikke kun, at den skal kunne holde en varm og tør under de værst tænkelige forhold. Den skal også gerne have nyttige funktioner, såsom lommer til eksempelvis grejæsker, kamera etc.

Jeg har siden i sommeren 2018, brugt Hodgman Aesis Shell Vadejakke, med stor succes og tilfredshed.

En vadejakke til den aktive lystfisker

Selvom Hodgman i starten egentlig primært henvendte sig til fluefiskere, er der flere og flere spinnefiskere, både i Europa og i USA, som har fået øjnene op for dette kvalitetsbevidste brand. Så er du spinnefisker, er denne jakke også noget for dig. Der er lommer med rigelig plads, så man ikke behøver, at have tasken med på kysten eller på turen langs åen. D-ringen øverst på ryggen af jakken gør nettet lettere tilgængeligt. En magnet i ringen og en i nettet, så har man den hurtigste og nemmeste løsning når fisken skal landes.
Derudover, grundet sin høje placering, skal man ikke tænke over at falde i nettet, når man bevæger sig rundt i naturen.  Jakken er vind og vandtæt og det åndbare materiale sikrer dig en passende temperatur, da fugten bliver ledt væk fra kroppen – både sommer og vinter.

Hodgman’s vadejakke giver frihed, bevægelighed og komfort – dette er med til at gøre at man kan fokusere 100% på sit fiskeri.

Erfaringen:

Det at have en vadejakke man kan stole på og hvor der er plads til det der er nødvendigt, kan være svær at finde. Jeg har brugt Hodgman Aesis Shell Vadejakken under kystfiskeri, og åfiskeri, men har også haft stor glæde af jakken ved landets fjorde og søer. De vandtætte manchetter i ærmerne, gør håndteringen af f.eks. fisk under vadefiskeri en del lettere og langt mere behagelig. Dette hovedsageligt da man undgår våde ærmer. I denne jakke har jeg fundet kvalitet og det der svarer til frihed og overblik når jeg er på tur.

Fakta om Hodgman Aesis Shell Vadejakke:

– 3 lags vind og vandtæt V-TecH™ åndbart materiale med fuldt tapede sømme
– 3-vejs justerbar integreret hætte
– 2 store frontlommer med D-ring for nem montering af værktøj, lineklipper mm.
– Magnetisk Hodgkin patch for hurtig og nem opbevaring af fluer
– Special designet pasform der giver optimal bevægelsesfrihed
– 2 YKK® vandafvisende lynlåslommer på brystet.
– Storm vandtætte manchetter i ærmerne
– Ryg D-ring for nem opbevaring af net
– 2 lave YKK lynlås håndlommer
– Indvendig sikkerhedslomme

Valget af vadejakke, er for det meste lige så meget en smagssag, som valget af waders. Denne Hodgman jakke, er mit bedste bud på en allround vadejakke, uanset hvilket fiskevand man måtte befinde sig ved i Danmark.

Rigtig god fisketur.

Irena – Camping og Fiskeri