Campingpladser Fyn

  • Fynshoved Camping er en særdeles hyggelig og rummelig campingplads. Pladsen omringet af storslået natur, på det nordligste Fyn. Familien kan finde ro, spændende aktiviteter og opleve et mageløst fiskeri efter alt godt fra hav og fjord.

    Campingpladsen ligger på Fyns Hoved, en natur-seværdighed i sig selv. Tårnfalken kan ses hængende over de skrå skrænter, som majestætisk hæver sig over Storebælt. Fjeldvågen er også i området og kan ses svævende og søgende efter føde, over Fyns Hoveds marker, med sin fine lyse fjerdragt. Skovhornugle og havets mindste tandhval, marsvinet, er også at opleve i naturen omkring Fynshoved Camping.

    Der er nok ingen tvivl om, at dem der kan lide at fiske, på et eller andet tidspunkt i sit liv, må og skal besøge denne perfekt placerede plads, hvor havørrederne bor og hvor torsk og sej, har sine daglige fiske-gøremål, over hav-bunden ud for pladsen i Storebælt.

    Vi har besøgt denne plads. Læs mere her under:

    Se campingpladsen her
  • Carlsberg Camping er placeret på Tåsinge i Det Sydfynske Øhav. Campingpladsen ligger ideelt i forhold til fiskeriet på Sydfyn og Langeland. Om sommeren kan der fanges bl.a. pighvar, hornfisk, makrel og havørreder i Svendborgsund fra selve Tåsinge, kun 5 minutters kørsel fra pladsen.

    Naturen og udsigten over sund og skov er utrolig lækker set fra Carlsberg Camping. Havørne er ofte til at få øje på, svævende over Svendborgsunds strømfyldte vand. Horseskov, som ligger ca. 4 km. fra Campingpladsen, er en god gåtur værd, og finder man vejen ned imellem de private boliger til vandet, så er chancen for at se havørneparret på Tåsinge rimelig stor.

    Til en afslappet familieferie, en fiskeferie af de helt gode eller et hyggeligt ophold som par, er Carlsberg Camping et rigtig godt bud.

    Vi har besøgt denne plads. læs mere her under:

    Se campingpladsen her