Campingpladser Midtjylland

  • Randers Fjord Camping er uden tvivl den bedst placerede campingplads, når det kommer til lystfiskeri i Randers Fjord. Pladsen ligger lige ud til en af fjordens bedste havørred-fiskepladser, med henholdsvis kun 500 m. - 1 km. - 1,5 km. og 3 km. til de andre 4 bedste og mest kendte pladser, som Randers Fjord har at byde på.

    Randers Fjord Camping er en hyggelig og rolig, mindre campingplads, hvor badning, fiskeri og naturen er i højsædet. En hyggelig badestrand med hvidt lækkert sand ligger kun få hundrede meter væk og skoven ligeså, skulle man have lyst til en cykeltur eller gåtur deri.

    Vi har besøgt denne plads. læs mere her under:

    Se campingpladsen her
  • Sport, natur og et væld af fiskemuligheder for hele familien! 

    Er man, som de fleste lystfiskere er, tilhænger af et varieret og spændende fiskeri, men i høj grad også til luksusovernatning, luksusfaciliteter, bademuligheder og en vifte af aktivitets-muligheder for hele familien, som i uovertruffen stil overstiger hvad man normalt kan forvente at finde på en campingplads, så er Bryrup Camping et af Danmarks bedste bud. Midt i et område med havørne, storslået natur og et væld af lækre fiskevande, kan man bo på pladsen som intet mangler.

    Som campist kan man leje kano, kajak og cykel, ja næsten alt hvad man kan ønske sig, når en aktiv familieferie skal planlægges. Området og Bryrup Camping byder på løberuter, cykelruter, vandreruter, badeland samt meget, meget mere... Sø, å og put and take i området omkring pladsen, giver spændende muligheder for at vælge på alle hylder, når familien skal på fiskeudflugt.

    Vi har besøgt denne plads. Læs mere her under:

    Se campingpladsen her
  • Vejle Fjord er muligvis fjorden i det jyske, med det største antal havørreder og fjordørreder. Gode fiskepladser er der også nok af, potentielt er der chance for fisk uanset hvilken strækning man måtte vælge at affiske – et særdeles unikt træk, som få fjorde i Danmark kan matche.

    Rosenvold Strand Camping er ikke kun velegnet til lystfiskere, men også til familier som ønsker at holde aktiv ferie med spændende muligheder ved vand og skov. Stranden og vand-linien langs fjorden synes skræddersyet til kajaksejlads, kitesurfing, badning samt vindsurfing, og bruges da også flittigt til de nævnte aktiviteter. Skovområdet er stort og ikke mindst storslået, og indbyder til lange hyggelige gåture.

    Vi har besøgt denne plads. læs mere her under:

    Se campingpladsen her
  • Husodde Strand Camping er i høj grad en lækker familieplads, med masser af aktivitets-muligheder for både børn og voksne. Pladsen ligger lige ned til Horsens Fjord og en børnevenlig badestrand.

    Husodde Strand Camping har også sin egen skov og eget naturområde. Man kan som campist opleve et rigt dyreliv med bl.a. rådyr, harer og fasaner, som ofte går frit rundt på pladsen.

    Aktiviteterne er mange. Windsurfing, badning, fiskeri og eventyr minigolf, er bare nogle af de muligheder der foreligger når man besøger denne smukke campingplads i Midtjylland.

    Vi har besøgt denne plads. Læs mere her under:  

    Se campingpladsen her
  • Hjarbæk Fjord Camping ligger i et ekstraordinært, smukt naturområde, tæt på flere spændende åer såsom Jordbro Å, Simested Å og Skals Å. Hjarbæk Fjord er nærmest en del af campingpladsen og kører man en kortere tur i bil, rammer man et virkelig spændende område til fangst af havørreder ved udmundingen af fjorden, nemlig Louns Bredning.

    Det kuperede terræn på campingpladsen, bidrager til en ude-oplevelse i flere magiske dimensioner. Helt nede ved vandet får man oplevelsen af at være på en øde ø. De høje bakker, som majestætisk rejser sig bag en når man træder ned på stranden, lukker af for verden bag. Dette gør, at man med lidt fantasi, kun kan se vand, sten og sand foran sig, samt land på den anden side, langt, langt væk. Fra de øverste plateauer på pladsen, har man en spektakulær udsigt over Hjarbæk Fjord. Når lyset rammer fjorden og der spejdes ud over vandet, funkler fjorden, som krystaller i solskin. Et uforglemmeligt syn!

    Hjarbæk Fjord Camping byder ikke kun på dejlig natur, men også løberuter, mulighed for kajaksejlads, golf, samt meget, meget mere...

    Vi har besøgt denne plads. læs mere her under:    

    Se campingpladsen her
  • Søndervig Camping er beliggende i et særdeles naturskønt område, hvor Vesterhavet og hvide klitter, danner de perfekte rammer for en lækker og klassisk vesterhavs-ferie i Sommer-Danmark.

    Smukke solnedgange, gåture på stranden, løbeture langs Ringkøbing Fjord, på shopping i Søndervigs hyggelige små gader - alle muligheder for en god campingferie er sat i scene, når man som campist eller hyttegæst besøger Søndervig Camping.

    Der er et utal af gode fiskemuligheder nær pladsen, såsom put and take, fjord, å, hav og havnefiskeri, efter et væld af spændende fiskearter. Derudover finder man også nogle af Danmarks smukkeste cykelruter i området, de fleste uden stigninger - cykelture for hele familien.

    Vi har besøgt denne plads. Læs mere her under:

    Se campingpladsen her
  • Skyttehusets Camping ligger i et af landets mest fascinerende og naturskønne områder. Som campist hos Skyttehusets Camping er man omkranset af skov og har fra de fleste enheder en imponerende panoramaudsigt til svejbæksnævringen mellem Julsø og Borresø.

    Mountainbikeruter, kanosejlads, fiskeri fra land og fra båd, samt løbeture, cykelture og vandreture i de storslåede skove i Silkeborg-området, er bare nogle af de utallige muligheder man har, når man bor på denne plads.

    Silkeborg ligger 10 km. fra campingpladsen og har man lyst til at sejle til byen, er Hjejlen, Hejren eller Mågen bare nogle af de spændende turbåde man kan sejle med.

    Skyttehusets Camping er hele ferien værd!

    Vi har besøgte denne plads. Læs mere her under:      

    Se campingpladsen her
  • Skive Fjord Camping er en særdeles oplagt feriedestination, når det kommer til camping og fiskeri. Campingpladsen byder også på mange andre spændende aktiviter for hele familien, både i naturen og på selve pladsen.

    Karup Å, Skive Å, Skive Fjord, Limfjorden samt diverse put and take søer, er bare et udpluk af de mange muligheder, man har som campist på Skive Fjord Camping.

    Faciliteterne på pladsen er i top. Skive Fjord Campings ejere og personale, leverer god og informativ service. Selve campingpladsen er placeret således, at den lækre natur på og omkring pladsen, kan betragtes fra Campingpladsens plateauer, direkte fra campingvognen eller teltåbningen m.m.

    Skive Fjord Camping ligger mere idyllisk end beskrives kan og vi kan klart anbefale, at se og opleve pladsen med familie og venner, året rundt.

    Vi har besøgte denne plads. Læs mere her under:    

    Se campingpladsen her
  • Odder Strand Camping, beliggende få meter fra Kattegat, er en mindre, hyggelig og rolig campingplads. Hølken Strand nedenfor pladsen, indbyder til badning, fiskeri samt en stille stund i solen på sandet, i læ af Hjelm og Marehalm for vestenvinden.

    På denne campingplads er der plads til hele familien. Aktivitetsmulighederne i området er så alsidige, at man uanset alder, har mulighed for at udfolde sig, uanset smag.

    Kysten/stranden er glimrende til fiskeri efter hovedsageligt havørreder, hele året rundt.

    Vi har besøgt denne plads. læs mere her under:  

    Se campingpladsen her
  • Ebeltoft Strand Camping ligger ideelt og måske endda bedst, når Djursland skal besøges. Ebeltoft by er en af Danmarks hyggeligste, og fiskepladserne mod nord, syd, øst og vest for byen og Ebeltoft Strand Camping, kan alle nås indenfor kort tid.

    Campingladsen har noget for enhver smag, kajakker, legeplads, swimmingpool m. sol-opvarmede bassiner og beachvolley m.m. samt en rigtig god fiskestrækning lige foran pladsen.

    Ebeltoft Strand Camping, er trods de mange aktivitets-muligheder, en rolig og behagelig plads. Udsigten er i høj grad betagende, både morgen, middag og aften, og uanset om man bor i hytte, campingvogn, telt eller autocamper, kan denne nydes - og ro for sjæl og krop findes, efter en spændende og oplevelsesrig dag på Djursland.

    Vi har besøgt denne plads. læs mere her under:

    Se campingpladsen her