Array
(
    [0] => Array
        (
            [cat] => WP_Term Object
                (
                    [term_id] => 286
                    [name] => Campingpladser
                    [slug] => campingpladser
                    [term_group] => 0
                    [term_taxonomy_id] => 286
                    [taxonomy] => category
                    [description] => Campingogfiskeri.dk er et online-magasin for dig som elsker aktiv ferie. I magasinet finder du den bredeste vifte af campingpladser som tilbyder overnatning samt sport og fiskeri. Naturen er i fokus. God fornøjelse!
                    [parent] => 0
                    [count] => 0
                    [filter] => raw
                )

        )

    [1] => Array
        (
            [cat] => WP_Term Object
                (
                    [term_id] => 291
                    [name] => Campingpladser Sjælland
                    [slug] => campingpladser-sjaelland
                    [term_group] => 0
                    [term_taxonomy_id] => 291
                    [taxonomy] => category
                    [description] => 
                    [parent] => 286
                    [count] => 0
                    [filter] => raw
                )

        )

    [2] => Array
        (
            [cat] => WP_Term Object
                (
                    [term_id] => 303
                    [name] => Urhøj Camping
                    [slug] => urhoej-camping
                    [term_group] => 0
                    [term_taxonomy_id] => 303
                    [taxonomy] => category
                    [description] => Urhøj Camping er en vidunderlig plads midt i naturen, og i forhold til de vestsjællandske fiskepladser, den bedst beliggende campingplads i vest.
Uanset om man ønsker at fiske fra kendte pladser som Røsnæs, Asnæs eller Reersø, kan alle pladser hver især nås indenfor en køretid på 30 minutter eller mindre. Der er også rig mulighed for at fange havørred lige nedenfor campingpladsen, maksimum 2 minutter på gå-ben og man står på et lækkert og givtigt havørred-spot.

[br] [br]

Udsigten fra pladsen er i høj grad værd at tage med når Urhøj Camping besøges. Hævet over Jammerland Bugt, kan man fra de fleste pladser/enheder se ud over vandet og hvis skyerne tillader det, se en solnedgang ud over det sædvanlige

[br] [br]

Der er en bred vifte af muligheder for både børn og voksne på pladsen.

[br] [br]

Vi har besøgt denne plads. læs mere herunder:
                    [parent] => 291
                    [count] => 0
                    [filter] => raw
                )

        )

    [3] => Array
        (
            [cat] => Array
                (
                    [0] => WP_Term Object
                        (
                            [term_id] => 308
                            [name] => Lystfiskeri nær Urhøj Camping
                            [slug] => lystfiskeri-naer-urhoej-camping
                            [term_group] => 0
                            [term_taxonomy_id] => 308
                            [taxonomy] => category
                            [description] => 
                            [parent] => 303
                            [count] => 6
                            [filter] => raw
                            [cat_ID] => 308
                            [category_count] => 6
                            [category_description] => 
                            [cat_name] => Lystfiskeri nær Urhøj Camping
                            [category_nicename] => lystfiskeri-naer-urhoej-camping
                            [category_parent] => 303
                        )

                )

        )

)

Røsnæs – 27 km. fra Urhøj Camping

Tilbage til Urhøj Camping
DSCN4482Tcopyright Nordfiskerekst Jari. Foto: Jonas Kærlin – Camping og Fiskeri

Indledning:

Røsnæs er en halvø som ligger mellem Kalundborg Fjord og Sejerøbugten. Fiskeriet grænser til tider op til det fantastiske, men generelt kan det man kan fanger og fiskeriet her – sammenlignes med det, fra de fleste andre givende kyststrækinger i Danmark.
Naturen er utrolig lækker og varieret, bundforholdene under vandoverfladen ligeså.
Røsnæs byder hele vejen rundt på et utal af fiskemuligheder og fiskepladser, men her beskrives “kun” fra spidsen af halvøen og 1 km. sydpå – på sydsiden.

Vand og bundforhold

Spidsen af Røsnæs er ganske unik for området. Strømmen som, til tider, kan være ret stærk, giver nogengange det boost der skal til, for at fiskene hugger på stribe. Pynten/næsset er hovedsageligt fyldt med store og middelstore sten samt sporadiske tang og sandpletter. Vandet er generelt klart i området.
Når man begynder at vade fra Næsset og ned langs sydsiden, begynder der at komme flere tangbælter og sandpletter samt større områder med sandbund. Der er også sten på bunden på hele strækningen, men de ligger ikke nær så tæt som ude ved Røsnæs – næs. Vandet kan nogle gange være en smule grumset, men er generelt ret klart.
Naturen omkring er utrolig lækker og når bundforholdene kan ses i klart vand, er det som at se ned i et usædvanligt stort, smukt og levende akvarie.

Årstider – fiskearter ved Røsnæs

Fra Røsnæs kan man fange, havørred, skrubbe, rødspætte, pighvar, hornfisk, makrel, torsk, sej og multe.

Havørred: Man kan fange havørreder fra Røsnæs året rundt. Der er ikke langt mellem de større og helt store fisk, men man kan dog ikke forvente, at de sidder på krogen med det samme – eller efter “bare” en dags fiskeri.
På den sydlige strækning af Røsnæs er der ofte havørreder helt inde under land.
Mindstemål 40 cm.

Skrubbe: Der er chance for fangst af skrubbe hele året, men hunskrubben er fredet fra d. 01. februar – 30. april. Mindstemålet er 23 cm. året rundt. Kast ud over tangbælterne på strækningen, ud hvor der er sandbund. Ved den yderste parkeringsplads på Røsnæs ved fyret, går man tilbage ad vejen man kom fra og går lige ned til vandet for enden, lige hvor vejen drejer. Derefter går man 100 meter til venstre/sydpå. Pladsen her, er også pladsen hvor torsk, sej, pighvar og rødspætte fanges.

Rødspætte: Der er chance for fangst af rødspætte året rundt, men hun-rødspætten er fredet fra d. 15. januar – 30. april. Mindstemålet er 25 cm. hele året. Kast, ligesom når der fiskes efter skrubbe, ud hvor der er sandbund. Dette kan især ses hvor er, i klart vand og med solen stående højt på himlen. (Lys bund ses).

Hornfisk: Hornfiskene kan fanges langs hele strækningen fra start maj til slutningen af august, men under “længere somre”, kan hornfisken fanges helt ind i september måned. Intet mindstemål.

Makrel: Makrellen er typisk at finde langs kysten fra juli til oktober. Nogle år er der mange, andre år ikke. Man kan, når der er vindstille, se tobistimer og stimer af småsild springe ud af vandet, når makrellen eller makrelstimerne jager. Mindstemål 20 cm.

Torsk: Vinterhalvåret, frem til og med maj. Torskene på denne strækning af Røsnæs, fanges hovedsageligt på sandorm, børsteorm og skalrejer.  Mindstemålet er 35 cm.

Sej: Sejen er ligesom torsken at finde i vinterhalvåret og ligesom torsken, fanges sejen mest på fiskeri med bund-forfang – orm og rejer. Det er dog ikke ualmindeligt, at sejen også fanges under spinnefiskeri med blink og kystwoblere etc. Mindstemål 30 cm.

Multe: Multen gæster strækningen i sommerhalvåret, helst når temperaturen overstger min. 15 grader. Det er generelt ret store multer fra ca. 2 kg. – 4-5 kg. som kan fanges her. Intet mindstemål.

Pighvar: Pighvarren kan fanges fra omkring starten af  maj og frem til ca. midt i oktober. Gennemsnitsstørrelsen ligger fra 1-1,5 kg. men der er fanget pighvar op til 4 kg. på strækningen. Mindstemål 30 cm.

Fangstmetoder:

Havørred: På Røsnæs er spinnefiskeri med blink en effektiv fiskemetode. Snurrebassen er ideel når havørrederne skal lokkes til hug her, vælg NO 3 eller NO4. i sort/blå/hvid/alu eller ren sølv. Disse 2 snurrebasser er alle det der kaldes gennemløbsblink. Det betyder at linen føres igennem et hul i blinket og det kan derved, glide frit på linen. Derefter føres en perle fra “perlepladen” igennem, og til sidst i enden, bindes en trekrog eller en enkeltkrog. Enkeltkrogen bruges når der er meget tang i vandet. Én krog fanger mindre tang end 3.
Perlen virker som buffer mellem knude og blink.
Også Zeppo-blinket fra ABU – 8, 12 eller 16 gram – er særdeles effektiv til havørrederne i området. Kobber og sølv versionerne er at foretrække her.
Der er lavet et blink til trolling der hedder Rhino Extra Slim. Blinket kaster slet ikke godt i modvind, men i med- eller sidevind flyver den afsted. Blinket er 15 cm. langt og vejer stort set intet. Men når det kommer i vandet, er der ingen havørreder der kan dy sig. Rhino Extra Slim egner sig i særdeleshed til kystfiskeri på lavt vand. Her vælges tobis-varianterne til kysten ved Røsnæs.

Havørreden kan være både i det lave vand og i det lidt dybere vand. Der er dog generelt ikke ret dybt på det meste af strækningen, dette typisk de første 30 meter ud fra vandkanten. Det kan være en god ide at fiske systematisk, meter for meter.
Det er dog vigtigt at huske, de ofte givende kast, på langs med kysten på det helt lave vand, da ørreder også gerne stiller sig der.

Waders er en nødvendighed når kyststrækningen affiskes.

Til dette fiskeri kan man bruge fiskestænger fra 6-9 fod. alt over er for voldsomt og ganske unødvendigt. Kastevægt: Alt fra 7 gram op til 30 gram. Ikke kraftigere. Stivhed i stangen: mellem/allround. Fiskehjulet må gerne have størrelsen fra 2500 til 3000.
Brug enten fra 0.15-0,18 flet eller fireline –  eller det ganske udmærkede nylon/monofil line i 0.28 – 0.32. mm.

Obs.: Sørg altid for at have “nok” line på hjulet, fyldt op, næsten helt ud til spolekanten. Dette gør at der er mindre modstand, fra netop spolekanten, når der kastes ud. At have meget line på hjulet giver længere kast, logisk set.

Fluer: Der kan fanges havørreder langs kysten på Røsnæs med rejefluer, tobis- og kutlinge-imitationer m.m. Også fiskeri med bombarda-kasteflåd og flue, er området velegnet til.

Skrubbe og Rødspætte: Fiskeri efter fladfisk er dejligt afslappende og enormt hyggeligt. Et forfang med en eller 2 kroge bruges, hvor der i enden er et lod/bly som kastevægt. Forfangene kan købes i alle grejbutikker til ganske få penge. Brug skalrejer på krogen/krogene, kaste ud og afvent hug/bid.
Når skrubben eller rødspætten hugger, kan man enten vælge at give modhug eller vente og håbe på, at skrubben kroger sig selv. Dette kan ses ved konstante ryk i stangen. Også børsteorm eller sandorm kan bruges til fiskeriet efter skrubber i området.

En stang med kastevægten 10-30 gram anbefales. Fiskehjulet må gerne have størrelsen fra 2500 til 3000.
Brug enten 0.18 flet eller fireline – eller det ganske udmærkede nylon/monofil line i 0.28 – 0.32. mm.

Hornfisk: Hornfiskene er overalt i området i sæsonen, de er også forholdsvis nemme at fange.
Find evt. en fiskeforhandler i Kalundborg på vej til Røsnæs, her kan man typisk købe sildefiletter. Disse skæres i små strimler. Derefter kan man ved brugen af en simpel prop, en enkelkrog eller en 3-krog og et bly, fange hornfisk. Et sildestykke sættes på krogen, gerne et stykke fra sølvsiden af silden og derefter kastes der ud. Proppen “løber afsted” eller forsvinder under vandet når der er bid. Når der er bid, gives der modhug så krogen sætter sig ordentligt. Hornfiskene kan dog til tider være svære at kroge, grundet deres lange hårde næb. Giv dem derfor gerne lidt til til at få maddingen/silden, helt ind i munden, som er blødere.
Også skalrejer er effektive til fangst af hornfisk på Røsnæs og kan fiskes med på samme måde.

Blink i alle former og farver er også ganske effektive til hornfiskene, samt diverse rejefluer, tanglopper og fiskeimitationer.

Makrel: Makrelforfang med et bly/lod eller et blink for enden, et blink alene –  eller en prop og krog med en tobis eller et sildestykke, er alt man behøver for at fange den stærke og velmagende makrel.

Når makrel-stimerne er omkring Røsnæs, langs kysten, så er det bare med at ramme stimen, helst foran den, så er der i de fleste tilfælde gevinst.

Torsk: Når der fiskes efter torsk her, er det en fordel at bruge forfang, som man gør det til fladfiskene. Også her er skalrejer givtige. Kast gerne ud og afvent hug. Giv gerne modhug når hugget mærkes eller ses på stangen. Blinkene som fungerer til havørred, makrel og hornfisk, er også dem der fanges torsk på. Dog kan skrappe farver sommetider vise sig at fremprovokere flere hug, fra de altid sultne torsk.

Sej: Sejen på Røsnæs fanges oftest under fiskeri efter fladfisk med forfang – skalrejer og børsteorm o.s.v. Men når man fisker efter hvørrederne i området, sker der til tider det, at det er en sej som er at finde for enden af linen istedet for.

Multe: Multen kan fanges på grønne og hvide fluer. Somme tider lader de sig også narre af en stykke brød, fisket med en lille penneflåd eller et meget lille bobleflåd. Når der fiskes efter multe med flue, skal man så vidt muligt gerne kaste ud et godt stykke foran fiskene. Det samme gælder når der fiskes med flåd/prop og brød. Linen der rammer vandet, fluen eller proppen er nok til at skræmme multerne væk. De er meget sky, så find din indre ninja og snig dig ind på dem.

Pighvar: Man skal ikke regne med at tage til Røsnæs for at fange en pighvar. Det kræver held, masser af tid og tålmodighed. Derfor er det en god ide, at fiske med et forfang med sildestykker, skalrejer, børsteorm etc. efter alle andre fiskearter og håbe på at man pludselig er heldig at pighvarren hugger…

Jeg håber du får held med fiskeriet på Røsnæs

/Jari – Camping og Fiskeri

Tilbage til Urhøj Camping