Campingpladser Syd og Sønderjylland

  • Omme Å Camping ligger helt ned til Omme Å. Fiskemulighederne er i top, pladsen emmer af liv og for dem som ønsker en aktiv campingferie, er Omme Å Camping et rigtigt godt bud.

    Omme Å Camping er udover at være en dejlig plads for børn, unge og ældre, grundet placeringen i Sdr. Omme hvor mulighederne er mange, så er Omme Å Camping også utrolig flot og velholdt.

    Fornemmelsen af at være trådt ind på en romantisk gårdsplads, fyldt med nostalgi og charme, hvor græsarealerne og bedene med blomster rundt om, er kælet for med kærlighed fra værternes grønne, omhyggelige fingre, er i høj grad tilstede når man som gæst ankommer til pladsen...

    Vi har besøgt denne plads. læs mere her under:

    Se campingpladsen her
  • Darum Camping er særdeles godt beliggende i forhold til vadehavets spændende natur og dyre-univers, spændende vestjyske put and take søer, samt nogle af Danmarks bedste lakseførende åer.

    Pladsen er omgivet af den fineste løvskov, en skov med meget høje og, om sommeren, frodige træer, som giver campister der ønsker læ for vinden og solen, mulighed for at få det. Pladsen er placeret kun 1,5 km. fra Vadehavet, hvor bl.a. en uforglemmelig og spektakulær solnedgang kan opleves...

    Lystfiskere skal ikke gå, cykle eller køre mere end 500 meter, før man står ved Sneum Å´s bredder. Laksefiskeriet og havørredfiskeriet kan til tider være ganske givende i åen og for børnene er der fine muligheder for fangst aborre og skaller.

    Vi har besøgt denne plads. læs mere her under:

    Se campingpladsen her
  • CampWest SportResort Naturpark Vesterhavet er Danmarks første sport resort. På campingpladsen og i området omkring, findes et væld af muligheder, dette både indenfor sportens verden, lystfiskeri og aktiviteter i naturen generelt.

    CampWest SportResort står for et enormt udvalg af muligheder for den sportsinteresserede, som f.eks. svømning, BMX, rappelling, skydning, badminton, tennis, beachvolley, håndbold, samt utrolig meget mere...

    Den sydlige del af Vestjylland hvor CampWest er placeret, er kendt som landsdelen med nogle af de bedste lakseåer i Danmark. Derudover valfarter lystfiskere fra nær og fjern til området, for at opleve det spændende fiskeri fra vestkysten efter store pighvar, samt de utallige flotte put and take søer, som med et imponerende antal ørreder, hvert år sender feriegæster hjem med en tilfredsstillende og uforglemmelig fiskeoplevelse i bagagen.

    Vi har besøgt denne plads. læs mere her under:  

    Se campingpladsen her
  • Halk Strand Camping er en hyggelig og charmerende campingplads, placeret ude på et naturskønt næs med udsigt over Lillebælt. Pladsen er ideel til familiecamping, hvor badning, fiskeri, natur og hyggesport er i højsædet.

    Er man til lystfiskeri, er det værd at vide, at Halk Strand er en af Sønderjyllands bedste havørredstrækninger. Fiskeriet kan til tider være mere end godt givende og det er ikke sjældent, at man går hjem fra kysten med en flot havørred, en lækker fladfisk eller når sommeren indtræder, en velsmagende hornfisk eller multe.

    Halk Strand Camping er desuden placeret tæt på både Haderslev Fjord, Aabenrå Fjord og Genner Bugt. Alle fortræffelige områder til lystfiskeri.

    Vi har besøgt denne plads. Læs mere her under:  

    Se campingpladsen her
  • Sønderballe Strand Camping er delvist opbygget i terrasser. Derfor har man, fra mange af campingpladsens enheder/pladser, en storslået udsigt over Genner Bugt. Som campist har man ikke bare en god udsigt til vandet, men man er også omkranset af smukke, høje træer med mange år på bagen. Naturen i området er i det hele taget ret betagende, og er en stor del af oplevelsen på denne Campingplads.

    Der er pladser/enheder i solen, i skyggen, ugenerte pladser samt pladser lige ved legepladsen.

    Som campist hos Sønderballe Strand Camping, er der både muligheder for at bade ved stranden, Sønderballe Strand og Genner Strand, vandre i den overdådige natur omkring Genner Bugt, tage på cykeltur ad en af de mange spændende cykelruter eller fiske efter eksempelvis havørred, sej og fladfisk.

    Vi har besøgt denne plads. læs mere her under:

    Se campingpladsen her
  • Gammelbro Camping henvender sig til alle campister. Børnefamilier har mulighed for at vælge mellem en enorm bred vifte af aktiviteter, dette uanset hvem i familien der er tale om og uanset hvilken alder familiemedlemmet har.

    Pladsen ligger helt ud til Lillebælt, hvor gåture i høj grad er en lækker oplevelse for enhver, et kreativt værksted, som er en integreret del af Gammelbro Camping, skiller sig ud og gør det svært for den besøgende, at ville tilbage til campingvognen. svømmehal, legepladser, tennisbane, lystfiskeri, dykning - listen er tæt på uendelig.

    Gammelbro Camping har mere end 900 enheder og har trods sin store størrelse formået, at skabe noget hyggeligt, familiært og give de der ønsker komfort og service - fuld valuta for pengene.

    Vi har besøgt denne plads. Læs mere her under:

    Se campingpladsen her