Abu Zeppo

Tekst: Jari – Camping og Fiskeri

Indledning:

Blinket, ABU Zeppo Spoon, laves i flere forskellige farver og størrelser. Jeg vil dog kun anbefale 4 farve-varianter og 2 størrelser.

Kobber, sølv, guld og kobber/sølv. 8 og 12 gram.

Dette blink kan, når vandet er lavt i fjorden eller på kysten, og bølgerne står højt, fange fisk. Det livlige blink som ABU Zeppo er, sender, grundet sin livlige gang, vibrationer ud gennem vandet, som havørreden, hornfisken eller makrellen kan opfange i det oprørte vand. Og på grund af sin blanke overflade, sendes glimt/refleksioner ligeledes gennem, især det klare vand, fremhævet af solen eller ej.

Blinket koster ikke meget og det kan man på ét punkt også mærke. Springringene bliver meget hurtigt irrede.

Skifter man dem, har man et superblink, som i reglen kan fange fisk alle steder. Men der hvor ABU Zeppo kommertil sin ret er, som nævnt, på lavt vand med høje bølger.

Der er ingen grund til at købe tungere varianter end dem jeg har nævnt, da de kaster rigtig godt, selv de mindste af dem. Derudover er det noget nemmere, at holde disse livlige og hurtigt synkende blink over bunden, når de vejer mindre.

Blinkene kan købes her: Jægeren og Lystfiskeren