Eumer Spintube Slow Sink (35 gram)

Tekst: Jari – foto: Irena og Jari – Camping og Fiskeri

Eumer Spintube Slow Sink (35 gram)

Jeg har i mange år ledt efter en geddeagn jeg kunne fiske med overalt, på dybt vand, på lavt vand, mellem siv og åkander. Det var også vigtigt for mig at finde en agn, som generelt kun lokkede de store gedder frem.

Der er måske nogle der sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at finde sådan en agn, men jeg kan kun sige, at jeg gennem de sidste 2,5 års fiskeri med det finske vidunder, Eumer Spintube, har oplevet netop dette.

Jeg faldt egentlig over fluen ved et tilfælde, en kammerat havde fået fingre i et par stykker og gav mig en af dem. Resten af historie.
I dag ejer jeg lidt over 40 stk. og er vanvittig glad for hver og én.

Hvorfor?

Med Eumer spinfluen, en flue til spinnestangen, kan man ved at løfte stangen, fiske helt oppe i overfladen under indspinningen og imitere både en snog, frø, fugl eller mus og rotte. Denne måde at fiske med spinfluen på, er mest givtig om sommeren, hvor gedderne gerne går til overfladen for at tage føde til sig.
I vinterperioden lader man fluen synke til bunden og i små langsomme ryk, lade dennes lange og bevægelige hale, arbejde for sig og lokke storgedden til hug i dybet.
Nede ved bunden kan gedden se fluen som en krebs, en ål, en frø eller evt. lampret. Alle gode gedde-fødeemner.

Eumer Spintube kan fiskes over åkander, mellem siv og i tætpakket grøde. Den kraftige, men bevægelige hale sørger for, at holde enkeltkrogen fri, (enkeltkrog og stålforfang følger med) så gedden kan kroges.

Det er iøvrigt muligt at kaste langt med fluen som den er, også selvom den ikke er våd.

Muligheden for at fiske både hurtigt og langsomt med fluen, uanset om den er omgivet af grøde, siv eller åkander, gør den ganske unik.
Det at man også kan fiske med spinfluen langsomt glidende over døde grene og levende stærke rødder på bunden af sø og mose gør, at selv den mest dovne storgedde ikke kan dy sig.

Farverne og modellerne

Eumer Spintube fås i mange forskellige varianter. Man kan få flashfluer, disco, fluer bundet på hår, synkende, flydende og det der svarer til intermediate, i dette tilfælde – meget langsomt synkende.

 

Enorm holdbarhed

Spinfluen er lavet af vanvittig stærke materialer. Det lykkedes mig i 2014 og fange over 100 gedder med én flue før den gik i stykker, d.v.s. den manglede lidt hår. Det er dog ikke altid man er så heldig, men generelt taler vi plus 50 gedder pr. flue.
Fordi materialet er godt og dem der binder dem ved hvad de laver. Derudover er der ikke at forglemme det faktum som er, at fluerne er rørfluer. Det betyder at spintuben ofte/næsten altid, ryger op ad forfanget og væk fra geddens mund efter krogning. Man har derfor en agn til gedderne, langt ud i fremtiden.

Sort/orange/gul – (Tyskeren), er og bliver min favorit, men også disco-fluen i billedet nederst og som Irena´s gedde i billedet øverst er fanget med, er sublim til storgedderne.

Den største gedde jeg har taget på en Eumer Spintube, 35 gram slow sink – vejede 12,5 kg. og målte 118 cm. Irena´s, største indtil videre, vejede 11,2 kg.
Eumer Spintube er  – så –  uhyre –  effektiv –  til de store gedder!