Lystfiskeri på Bornholm – en unik fiskeoplevelse!
Lystfiskeri på Bornholm
Lystfiskeri på Bornholm er i topklasse. Kystfiskeri efter havørreder trækker da også tusindevis af gæster til øen hvert år. Det årlige trolling-event efter laks, ligeså.
Skulle du have lyst til og mod på, en af de bedste oplevelser Danmark har at byde på, når det kommer til lystfiskeri, så er øen mod øst slet ikke så langt væk. Priserne for færgeoverfarten er blevet langt billigere end de før har været. Derudover har mange overnatningssteder priser der matcher resten af landet.
Læs meget mere om lystfiskeri på Bornholm på Lystfiskeribornholm.dk – her giver jeg nogle bud på, hvor havørrederne skal fanges og hvordan.
Jeg har opholdt mig på øen i en måned ad gangen. Flere år i træk. Til tider flere måneder ad gangen for at finde fiskepladserne. Mulighederne og fiskepladserne er uendelige. Hele øen er en stor fiskeplads og der er mange fiskearter at fiske efter.
Lystfiskeri på Bornholm er ikke bare kystfiskeri efter havørreder og trolling efter laks. Man kan også fiske efter gedder, sudere, skaller, aborrer, karusser og karper i mange af de bornholmske søer. Desuden er der også 2 put and takesøer på Bornholm.
Ål er der også i rigelige “mængder” om sommeren. Både i søerne og langs kysten på øen.
I havnene kan man fange gedder, aborrer, ål, sild og havørreder.
I april, maj og juni er der rigtig mange fladfisk i det lave vand, som ofte kan ses og fiskes efter. Denne visuelle oplevelse når fladfisken tager agnen imens man står og ser på det, er altid en morsom og spændende oplevelse. Lystfiskeri alle kan være med til.
Se en video med oplevelsen i dette link: Fladfisk fra havn på Bornholm
Overnatning på Bornholm
Om man vil leje evt. en hytte eller en campingvogn på Bornholm, så er det flere steder muligt til rimelige priser.
Se eksempelsvis muligheder og priser på følgende campingpladser:
Besøg endelig denne dejlige ø. Den er rejsetiden og pengene værd.
/Jari
Læs mere om lystfiskeri på Bornholm og mulighederne for overnatning her på siden: Klik her…