OGP Silling

Andre fangster med Sillingen

OGP. Silling

Ole Gregersens Silling, er det man kan kalde en “tro væbner”. Altid til at stole på, altid fangstgivende og lærer man den at kende, er der ikke det sted man ikke kan fiske med den.

På grund af sin bæreevne i form af både rotation, bæreflade og vægt kombineret, kan den fiskes over vand så lavt, som kun 10 cm. i dybden. Har man fået 100% styr over blinket, er det endda muligt, at lave spinstop i det lave vand.

Blinket, som er et gennemløbsblink, hvor linen føres igennem blinket, kan naturligvis fiskes med i alle vanddybder. Det kan sjovt nok også fiskes med, efter alle danske fiskearter – der er rovfisk, vel at mærke.

Jeg har fanget laks, havbars, havørred, bækørred, hornfisk, makrel, gedde og aborre med en OGP. Silling. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den også kan fange fisk, såsom pighvar, skrubbe og slethvar, torsk og sej, samt sandart m.fl.

Jeg har det lækre, danskproducerede blink med rundt i hele Danmark, på mine mange ture i løbet af et år. Dette lige fra Grenen til Sønderborg på Jylland, samt i nord, syd, øst og vest, på Fyn, Sjælland og Bornholm.
Sjældent har jeg ikke kunne drive fisk til hug med dette blink.

Blinket kaster godt. Det er teknikken der er afgørende for, om det kan kaste i al slags vejr, hvilken det kan, har man lært blinkets mange facetter at kende.

Hver en OGP. Silling produceres i Danmark og er både håndmalet og håndlavet herhjemme. Alligevel er prisen til at betale.

Køber man en OGP. Silling lavet i Danmark, malet af Ole Gregersen, så får man ikke bare kvalitet, et smukt og veludført stykke håndværk, men også et håndmalet, unikt stykke kunstværk, som Danmarks rovfisk ikke kan modstå.

Jeg håber billederne øverst taler for sig selv.

Når det kommer til havørreder i Danmark, ligger jeg på lige omkring 900 stk. over mindstemålet pr. år.
Havørrederne fanger jeg i hele Danmark – året rundt. Jeg bruger også mere end 300 dage ved vandet hvert år, inkl. guidede ture, egne fisketure, samt fisketure til å, sø, kyst og fjord.

Jeg fisker ikke kun med Sillingen, men også med mange andre blink og kystwoblere. Skulle jeg pege på de 2 bedste allround blink til kyst- og fjordfiskeri i hele Danmark, er det Snurrebassen og Sillingen fra Ole Gregersen.

Køb blinket her:

Hvidovresport
Hvidovrevej 158
2650 Hvidovre

Online: DS-Angelsport

Læs også om Snurrebassen fra OGP. Klik her…

Jari – Camping og Fiskeri