Penn Clash – ét hjul der kan det hele!

Penn ClashCopyright

Af/Jari

Jeg ødelægger/opslider mellem 25 og 30 hjul om året. Dette ved fiskeri her i Danmark og til tider, Færøerne og i Sverige.
Jeg har formået at slide et nyt Shimano Stella FI 3000 op, på lidt over en måned, via. rent fiskeri. Det skal siges at hjulet blev brugt til mange former for fiskeri, herunder kystfiskeri, put and take fiskeri, fiskeri fra land efter torsk, sej, rokke og fladfisk – størfiskeri og karpefiskeri, Hjulet er ikke lavet til store fisk, som lægger maksimal press på bremse, akse m.m.
Men hjulet jeg i denne anmeldelse anbefaler, kan alt det og mere til og kan købes til langt færre penge.

De hjul jeg har benyttet mig af, spænder mellem hjul fra Daiwa, Shimano, Penn, Okuma, Abu Garcia m.fl. Prislejet spænder fra ca. 300 kr. op til 6000 kr. – de fleste har kostet mellem 1000 og 2000 kr.

Jeg køber, som alle andre, selv mine hjul, for når jeg så skal anmelde et hjul, er der intet forretningsmæssigt/aftale-mæssigt i vejen for, at jeg kan skrive hvor godt, eller hvor elendigt et hjul i realiteten er.

Jeg fisker mere end 300 dage om året i hele landet efter alle arter. Når jeg fisker, bruger jeg det samme hjul til alt fiskeri, dette i både salt og ferskvand – indtil hjulet står af. På den måde finder jeg på bedste vis de hjul, som kan holde længst muligt uanset fiskeform.
Hvorfor købe flere hjul – så man har til hver eneste form for fiskeri, hvis man nu kunne finde ét, der kan det hele. Og for første gang i mine 34 år som lystfisker/sportsfisker, har jeg fundet et sådant hjul. Læs med her:

For at vurdere om et hjul kan det hele, tager jeg det med ud for at fiske efter havørreder langs kysten og i fjorden. Jeg “taber” det til tider i saltvandet og går hjem og skyller det efter hver tur, dog uanset om det har været under eller ej.

Derefter tager jeg det gerne med på et par ture efter stør. De enorme fisk sætter virkeligt hjulet på prøve, med lange fights under hårdt pres. Også laks har jeg landet med dette pragthjul.

Gedderne får også lov til at være med, karperne ligeså, men noget der for alvor sætter et hjul på prøve, er en tur til Færøerne, en tur der viser hvor mange fisk, et hjul kan rulle ind på kort tid, uden at stå af.

I 2015, 16, 17 og 2018 har jeg været på Færøerne. Her har jeg hevet fisk på land fra generelt dybt vand – ca. fra 2 m. og ned til ca. 30 meter.
Jeg har godt og vel fanget 600 fisk på pr. tur, fordelt på 15-16 arter (På en uge)
Derudover har jeg tabt hjulet på sten, tabt det på havnecement, haft det liggende i sand på vestkysten under havbarsfiskeri uden hjulet har taget skade.

Jeg har ikke i mit liv fundet et bedre hjul.

Jeg kan ikke anbefale at gøre alle de ting, jeg har beskrevet her, men fisker man på normal vis eller lidt mere til. Så har man her mit bedste bud på et hjul, som kan holde mange år frem. Jeg har netop købt et par hjul mere af samme type, dette i tilfælde af, at hvis det om et par år udgår, så har jeg i det mindste et hjul jeg kan stole på – i nuet og i fremtiden.

Fakta om Penn Clash

Penn Clash har følgende features: Dura-Gear teknologi, som giver et mere holdbart gear, med længere levetid.
9 lukkede kuglelejer sørger for at mekanikken kan bevæge sig mere frit, samt et metal-hjulhus, som holder delene på plads under højt bremse tryk. Bøjlen er fremstillet i tyk aluminium. Clash har et langsomt oscillations-system som giver et perfekt lineoplæg.

Metal hjulhus
CNC Gear teknologi
Leveline Oscillations System
HT-100™ kulfiber bremse skiver
8+1 lukkede rustfrie kuglelejre
Instant Anti-Reverse leje
Kraftig aluminiums bøjle

Linekapacitet:  Er angivet i nylonline
Penn Clash 2500 – 160m 0,28mm – 6,2:1 – 246gr.
Penn Clash 3000 – 150m 0,31mm – 6,2:1 – 286gr.
Penn Clash 4000 – 200m 0,31mm – 6,2:1 – 294gr.

Hvor kan det købes?

Hjulet kan købes hos fiskegrej.dk, som både giver god service online, samt i deres fysiske butik, og skulle hjulet mod al forventning lave “ballade”, står de klar til at bytte eller hjælpe med en evt. reparation – altid med et smil. Det er sådan det skal være!

Penn Clash kan købes her: Fiskegrej.dk

error: Content is protected !!