Tryggevælde Å – ca. 5 km. fra Stevns Camping – tag børnene med – læs mere…
Tryggevælde Å
Tryggevælde Å er en sjællandsk å i særklasse. Der bliver flere gange om året fanger enorme gedder, brasen og havørreder. Men der er også aborrer, rimter, ål og skaller i åen. Den sidstnævnte florerer i et så stort et antal, at man stort set kan være sikker på, at kunne tage børnene med ud at fiske i åen med garanti for fangst.
Disse fiskeregler skal overholdes når der fiske si Tryggevælde Å:
En voksen som køber et dagkort kan medtage max, 2 børn op til 10 år gratis. Børn der er fyldt 10 år skal løse Dagkort,.
Dagkortet er kun gyldigt sammen med statens obligatoriske fisketegn, som skal indløses af personer der er fyldt 18 år.
Personer der er fyldt 65 eller derover skal ikke løse statens fisketegn.
Kortet giver ret til fiskeri der hvor foreningens skilte forefindes, fra slusen og opstrøms til ca 500 meter fra beton broen i Vallø.
Fiskeri på selve slusen og ud til Køge Bugt er strengt forbudt. Fiskeri med dagkort giver ret til fiskeri til de på kortet anførte zoner, zone 1 og zone 2. Kortet er strengt personligt. Og skal under fiskeri bæres af indehaveren, således at det kan forevises fiskeriopsynet på forlangende.
Kilde: Køge Sportsfiskerforening
Fiskeriet i Tryggevælde Å
Skalle
Regnorm, hjemmelavet alm. dej og toastbrød, er altsammen ganske effektivt til de mange skaller i Tryggevælde Å. En lille prop eller et lille tyndt flåd og en lille enkeltkrog er alt man behøver.
Kast ud og afvent. Lad gerne proppen drive lidt med strømmen. Skallerne i åen står ofte i alle dybder, man må prøve sig lidt frem.
Aborre
Aborrene i Tryggevælde Å flytter sig meget rundt i åen og ofte i stimer. De helt store aborrer over kiloet – er man heldig – over 2 kg., kan dog sommetider findes alene, både i de åbne vandmasser eller mellem grene, langs siv etc.
Man bruger mange forskellige agn til aborrene i åen, eksempelvis små skaller, regnorm, jigs, fluer, woblere, spinnere eller mindre blink.
Gedde
At der er enorme gedder i Tryggevælde Å er ingen hemmelighed. Rekorden fra den spændende å ligger lige omkring 16 kg.
At fangstmetoderne spænder fra a til z er også et faktum. Det vender jeg tilbage til længere ned i teksten.
Læs disse spændende facts om Tryggevælde Å gedderne:
Fra en undersøgelse af biologistuderende Lasse Birch Højrup.
Projektet har været et samarbejde mellem DTU Aqua og Ferskvandsbiologisk Laboratorium.
Tryggevælde Å har en høj tæthed af store gedder
Projektet viste, at der på den undersøgte strækning af Tryggevælde Å, var en beregnet bestand på 183 voksne gedder (gedder større end 50 cm). Dette svarer til ca. 12 gedder pr. hektar eller 69 kg gedde pr. hektar, som er forholdsvis højt sammenlignet med lignende geddestudier i europæiske åer. Geddebestanden i Tryggevælde Å er således stor både antalsmæssigt og vægtmæssigt, hvilket tyder på, at åen byder på gode leveforhold for gedderne både med hensyn til føde og levesteder.
Derudover viste projektet, at gedderne i åen vokser hurtigt og er op til omkring 10 år gamle. Gedder kan generelt blive ældre, men at man ikke fandt ældre gedder i åen, passer godt med, at gedderne som vokser hurtigt, ofte ikke bliver så gamle.
Gedderne bevæger sig mindst 350 meter pr. dag
Undersøgelsen viste, at der var stor variation i, hvor meget de forskellige gedder bevægede sig. Nogle gedder var meget stationære, mens andre hele tiden var i bevægelse. Andre varierede mellem at være aktive og stationære, mens endnu andre typisk var stationære, men havde korte perioder, hvor de bevægede sig over store afstande. Gennemsnitligt bevægede gedderne med en sender sig mindst 350 meter pr. dag. Denne afstand skal dog betragtes som den afstand, gedderne mindst har bevæget sig, da alle bevægelser som en gedde har lavet mellem to målinger ikke er registreret. Det er muligt, at geddernes reelle bevægelse er 2-4 gange større.
Kilde: www.fiskepleje.dk
Fangstmetoder:
Fangstmetoderne er mange. Primært fanges gedderne i Tryggevælde Å med spinnere, da de fleste lyst- og sportsfiskere bruger disse, da muligheden for fangst af både aborre, havørred og gedde gør sig gældende når en spinner benyttes. Spinnerne er ofte i kobber, guld eller sølv. Størrelserne varierer fra str. 2-5. Her må man prøve sig frem.
En del bruger skaller. En skalle påsættes en større enkeltkrog eller en trekrog og fiskes med en prop/flåd. Man kan enten lade proppen drive med strømmen eller finde de mere rolige/stillestående strækninger, og vente på at gedderne finder skallen. Det er også en god idet at kaste prop og skalle ind i mellemrum, mellem udhængende buske og træer langs åen.
Woblere, jigs eller shads bruges også flittigt i Tryggevælde Å. De 2 sidstnævnte er i reglen gummifisk eller gummidyr.
Fluer er også en mulighed. Her anbefaler jeg flashfluer, orange/gule fluer, sorte lange fluer eller grønne “aborre” geddefluer.
De utrolig lækre Eumer Spintubes, som er kastefluer til spinnestangen, kan bruges til gedder i hele landet – året rundt. De er også effektive til Gedderne i Tryggevælde Å.
Havørred
De fleste havørredfiskere i Tryggevælde Å fisker med spinnere efter åens ofte store havørreder. Her kan bl.a. nævnes, Mepps Aglia i str. 2-4 – i kobber eller sølv med røde prikker eller evt. ren sølv, kobber eller ren guld spinnerblad. Kondom spinnere med sort eller evt. orange krop – m. sort spinnerblad, sølv eller kobber.
Fisker man efter havørrederne i Tryggevælde Å, skal man gerne lede, affiske så meget vand som muligt. Det gælder i øvrigt for alle arter i åen, dog ikke skallen, som ofte er at finde overalt i åen. Havørrederne tager gerne standplads i åen og hugger gerne ud efter eventuelle “rivaler/udfordrere”, som kommer for tæt på. Det er med at finde disse pladser og køre spinneren forbi.
Rimte og Brasen
Rimten kan typisk fanges i forårs-månederne, hvor den trækker op i Tryggevælde Å for at gyde. Men den kan med lidt held fanges året rundt. De foretrukne agn til Rimten og den altid tilstedeværende brasen i Tryggevælde Å, er maddiker, majs, regnorm dej og alm. brød. Nogle lystfiskere forsøger sig også med flue, hvilket også kan lade sig gøre.
Når man fisker med maddiker, majs, regnorm dej eller alm. brød, kan man både fiske med et flåd eller med bundrig/forfang. Brug i begge tilfælde gerne en enkeltkrog i str. 8 – max. 12.
Man kan evt. forfodre ved at kaste lidt majs ud i området man gerne vil affiske. Forfodringen kan ofte lokke flere rimter og brasen til og sommetider bliver de i det forfodrede område, i længere tid ad gangen.
Et blylod/vægt på alt fra ca. 5 – 25 gram fastmonteret/bundet i linen, ca. 40-50 cm. fra krogen for enden af linen og en lækker regnorm eller 2 – er i bund og grund nok til at lokke både rimte og brasen og til hug i “Tryggen”.
Knæk og bræk i Tryggevælde Å!
Camping og Fiskeri/Jari